PATANJALI YOGA.

Patanjali Yoga Switzerland.

Yogaretning grundlagt af Ali Dashti og Kate Beck bygget på principperne fra Hatha Yoga og Iyengar Yoga. Der er stor vægt på sekvensering og autentisitet i undervisningen samt at stillingerne udføres anatomisk korrekt med øje for detaljen og fokus på præcision.

Der inddrages forskelligt yogaudstyr til at understøtte kroppen, hvor det er nødvendigt for at arbejde så korrekt, anatomisk og intelligent som muligt. Hvilket betyder at alle kan få optimalt ud af træningen uanset niveau og form

Der arbejdes med styrke og gode velgørende stræk men også med smidighed og balance, hvilket gør det til en styrkeopbyggende og aktiv yogaform men med øje for det blide og bløde.

Der lægges stor vægt på åndedrættet samt ”det at være til stede” samt finde glæden i nærværet. Dette samt sekvenseringen af de forskellige yogastillinger gør, at der opstår en samlet synergi i forhold til foreningen af krop og sind.

Patanjali Yoga er en universel yogaform der ved praksis hurtigt bliver integreret i dagligdagen.

 – ”Alt er Yoga”

 

 Patanjali Yoga er en relativ ny yogaretning, og dog er den ældgammel. Patanjali Yoga Switzerland, "Institute For Yogic Sciences" er grundlagt af Ali Dashti og Kate Beck og eksisterer i dag i Europa, Kina og USA. I Danmark er det Ananda Yogaskolen i Silkeborg v. Hanne Juelsgaard Sørensen der uddanner i Patanjali Yoga.

Ali Dashti er en af de mest internationalt anerkendte og efterspurgte Senior Yogalærere. Han er opvokset i Poone, Indien og kom allerede som barn hs B.K.S Iyengar, der grundlagde Iyengar Yoga og det internationalt anerkendte Iyengar Yoga Institute (RIMYI) som i dag er en verdensomspændende organisation. Ali Dashti studerede hos B.K.S Iyengar indtil dennes død i 2014 og han studerer fortsat hos Geeta og Prashant Iyengar, ligesom han løbende både har studeret og undervist på instituttet.Samt ledsaget B.K.S Iyengar og Geeta Iyengar på utallige af deres rejser for at undervise i det meste af Verden. Udover hans imponerende yoga-cv har han en bascherlorgrad i økonomi.

Kate Beck var kun 10 år, da hun deltog i sin første yogaklasse. Efter at have afsluttet en uddannelse som skolelærer, studerede hun religiøse studier med fokus på yoga og hinduisme ved Universitetet i Bern, Schweiz og Varanasi, Indien. (det tidligere Benares, en af hindiismens helligste byer og kend for at være stedet hvor Buddha holdt sin første prædiken)

Kate blev uddannet yogalærer i 1996 og har gennem flere ophold ved Iyengar Yoga Institute (RIMYI) videreuddannet sig indenfor filosofi og yoga. hendes ekspertise er Patanjalis Yoga Sutras og hendes viden på dette område er internationalt anerkendt og efterspurgt. Kate er derudover leder af Patanji Yogalærer uddannelsen både i Schweiz og i udlandet.

Patanjali Yoga søger tilbage til rødderne af Patanjali - Yogaens ur-fader, der for over 2000 år siden samlede Yogaens principper og satte dem i system, bla i værket "Yoga Sutras". Udgangspunktet for Patanjali Yoga Switzerland er fokus på både krop og sind. Og det med tilknytning til yogafilosofien og yogaens "otte grene" - Astanga Yoga

Bevæggrundene for at grundlægge Patanjali Yoga Switzerland kom sig af ønsket om at vende tilbage til en oprindelig form og autencitet i yogastillingerne, som Ali Dashti i sin tid lærte dem af sin Mester: 

Perfection in Practise
Study of the Self
Attentiveness to the Divine
 
TAPAS - SVADHYAYA - ISHVARA PRADNIDHANA KRIYAYOGAH
Patanjali Yoga Suteas,II.1
 
 

I foråret 2018 udgav Ali og Kate bogen "Yoga my Love" - en smuk og inspirerende bog. Enkel og berigende.